Malerier til salg

Ekspressionistiske malerier i stærke farver påvirker vores følelser og ændrer livet i rummet, og derfor køber mange mine værker, når de har brug for energi og overskud eller at falde til ro, hvor de er.

Vil du forære et udtryksfuldt akrylmaleri til dig selv eller en, du holder af, er du kommet til den rette, for energi, kraft og nærvær kendetegner min kunst.

Måske søger du et mindre billede til køkkenet eller gangen eller det store maleri til stuen. Du kan finde begge dele her: Fra de små billeder på 15 x 15 cm og helt op til 200 x 200 cm.

Har du brug for et billede i andre størrelser end dem, du finder her i shoppen, eller vil du gerne have et værk i særlige farver eller med et særligt udtryk, så ring endelig til mig på  40 17 17 11, for jeg skaber gerne et unikt maleri til dig.

Under malerierne kan du læse mere om mig, og hvorfor mit bidrag til dig er kunst.

Hvem er kunstneren bag billederne?

Jeg hedder Susanne Gemmer, og min metier er at sende kunst og energi ud i verden. Især vil jeg gerne påvirke dig, der ikke er vant til at købe kunst. Det er jo specielt, første gang du vil forære dig selv en gave, der kommer til at påvirke dit humør mange år frem i tiden. Derfor er du meget velkommen i galleriet eller atelieret, hvis du gerne vil se og mærke et maleri, før du køber det, eller hvis du gerne vil snakke med mig.

Kunst og kreativitet er en vigtig del af mit liv, fordi kunst er følelser og indsigt.

Når jeg maler, lever jeg i et med billedet i flere uger, mens jeg følger min intuition, og først når lærredet giver slip på mig, ved jeg, at det nu er ved at være færdigt. Det med at mærke processen – i stedet for at følge en skabelon – føles bare så rigtig for mig, for jeg tror på, at alt det, der virkelig betyder noget for mennesker og kunst, er det, vi ikke kan se eller sætte ord på. Jeg er derfor meget taknemmelig over, at mine kunder giver mig mulighed for at bidrage til verden med netop det, og jeg håber, at energien i mine malerier vil give den samme motivation til at turde gøre, hvad der føles rigtigt for alle, der kigger på mine billeder. Uanset om det er på udstillinger eller i privaten.